Skilnad mellom versjonar av «Norvegia»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Inkje endringssamandrag |
sInkje endringssamandrag |
||
Line 165: | Line 165: | ||
| aandende ''g'', østerd. o. n.fjeldsk {{ls|''dāǥ''}}, {{ls|''skōǥ''}}, {{ls|''haǥ´ǥəł̣''}}. | | aandende ''g'', østerd. o. n.fjeldsk {{ls|''dāǥ''}}, {{ls|''skōǥ''}}, {{ls|''haǥ´ǥəł̣''}}. | ||
|- | |- | ||
| style="font-family: Times, serif; font-size: 1.5rem; | '' | | style="font-family: Times, serif; font-size: 1.5rem; | ''?'' | ||
| labialt aandende ''g'', østerd. o. fl. {{ls|'' | | labialt aandende ''g'', østerd. o. fl. {{ls|''da?''}}, {{ls|''ha?´?əł̣''}}, Mellemlyd av {{ls|''ǥ''}} og {{ls|''w''}}. | ||
|- | |- | ||
| style="font-family: Times, serif; font-size: 1.5rem; | ''h'' | | style="font-family: Times, serif; font-size: 1.5rem; | ''h'' |
Versjonen frå 9. mars 2022 kl. 04:06
Norvegia er ei norsk ljodskrift uppfunni av Johan Storm (1836–1920).
Sjølvljod
Utgreiding av Johan Storm | |
---|---|
ɑ | dybt a, alm. østlandsk i ja, takk. |
a | dybeste a, svensk a i matsal, ja, i Solør, Hedm. o. fl. |
ɑ̇ | høit a, dansk og vestnorsk i mann. |
ɑ̈ | mellem æ og a, engelsk a i man, østnorsk ällə, stäbbə. |
ɒ | eng. u i but; Mellemlyd af a, å, ø: kɒ̄ł̣ Kul, fɒł̣k Folk, bɒllə Bolle, N. Smaal. |
ɑ̊ | alm. norsk lukket aa i gaa; sjeldnere i ɡrått, åttə. |
å | eng. aw i law, aabnere end å, Telem. ā̊r Aar. |
e | lukket e i fe, tre, ett. |
ė | hævet e (mellem e og i): V. Telem. trē̇. |
e | aabent e i hest, men. |
ə | dunkelt e, alm. østl. vīsə, līkə, hū´sə Huset; səu̇ Sau. |
ə | østerdalsk dybere Varietet af ə: Tønsetsk fəsk Fisk. |
i | lukket i i Is, vid, Vidd. |
ı | aabent i i dansk og vestl. fisk, eng. fish; alm. Tvelyd ęı, nęı. |
ï | Mellomlyd af i og y: sī̈ł̣ Syl, Hall., Solør; Tvelyd öï, höï. |
ı̣ | tilbagetrukket i, russ. pol. y, Meldal trı̣̄, mı̣̄l. |
o | alm. nordisk lukket o i god, Sko. |
o | europæisk (tydsk) lukket o, mellem o og å, tydsk gross, Sohn, Telem. sōn Tinn, Tuddal o. fl. |
ǫ | aabent å, eur. aabent o, tydsk Gott, svensk blott, godt, østnorsk (om Kristiania) godt, alm. graatt = ɡrǫtt. |
ȯ | |
ȯ | |
u | |
u | |
u̇ | |
ů | |
ü | |
y | |
y | |
ẏ | |
æ | |
ø | |
ö | |
œ | |
ø | |
ö | |
œ |
Medljod
b | alm. b i bu, stabbe. |
ʙ | halvt stemmeløst b, mellem b og p, ɡāʙa øvre Mandalen, Dalerne (Jæderen), svęiʙa Nordre og Indre Helgeland. |
ƀ | aandende b, mellem b og v, spansk b i bien vel, beber drikke: stuƀu Stue, maaske i det Nordenfjeldske (usikkert). |
d | alm. d i du. |
ᴅ | halv stemmeløst d, mellem d og t, ɡāᴅa Gade, øvre Mand., Dalerne (Jæd.), oveᴅᴅuɡ N. og I. Helg. |
ḍ | kakuminalt d, (tilbagetrukket mod Gavehvælvet), østl. hāṛ´ḍu har du. |
ḍ | supradentalt d, (mod Gummerne), østl. Bymaal hāṛ´ḍu har du. |
ᶁ | palatalt d (Sammensmeltning med j): oplandsk og n.fjeldsk ǫᶁᶁ, ǫᶁd Odd, vestl. liᶁᶁja ligge. |
ð | aandende d som i Oldn., Isl., eng. the, søndmørsk tīð Tid, bīðə bie. |
f | alm. f i få, skaffe. |
ɡ | alm. g som i gaa, god. |
ɢ | halv stemmeløst g, mellem g og k, vēɢa Uge, øvre Mand., Dalerne (Jæderen), bęɢɢətō N. og I. Helg. |
ᶃ | palatalt g foran i (naar det ikke bliver j): gis Lokkenavn til Grisen. |
? | Forkortelse af ᶁj eller Mellemlyd af ᶁ og ᶃ med j, vesl. li??a for liᶁᶁja, Sæt. ?ęnni gjerne. |
ǥ | aandende g, østerd. o. n.fjeldsk dāǥ, skōǥ, haǥ´ǥəł̣. |
? | labialt aandende g, østerd. o. fl. da?, ha?´?əł̣, Mellemlyd av ǥ og w. |
h | alm. Aandelyd i hār; bruges for stemmeløs Vokal i N. Gbr. ɡǫht godt, miht mit, tahkə takke, tahp Tap osv. Bruges ogsaa sammesat med Kons. for at udtrykke Pustelyd, som hl. Se under de Bogstaver, hvormed det er sammensat. |
j | alm. j i ja. |
Kjeldor
- Storm, Joh. (Johan): Kortere Ordliste med Forklaring af Lydskriften. Utg. [s.n.]. Kristiania. 1884.