Norvegia er ei norsk ljodskrift uppfunni av Johan Storm (1836–1920).
Sjølvljod
|
|
Utgreiding av Johan Storm
|
ɑ
|
[ɐ̞]
|
dybt a, alm. østlandsk i ja, takk.
|
a
|
[ɑ]
|
dybeste a, svensk a i matsal, ja, i Solør, Hedm. o. fl.
|
ɑ̇
|
[a̝]
|
høit a, dansk og vestnorsk i mann.
|
ɑ̈
|
[æ̞]
|
mellem æ og a, engelsk a i man, østnorsk ällə, stäbbə.
|
ɒ
|
[ɐ]
|
eng. u i but; Mellemlyd af a, å, ø: kɒ̄ł̣ Kul, fɒł̣k Folk, bɒllə Bolle, N. Smaal.
|
ɑ̊
|
[o̞]
|
alm. norsk lukket aa i gaa; sjeldnere i ɡrått, åttə.
|
å
|
[ɔ̞]
|
eng. aw i law, aabnere end å, Telem. ā̊r Aar.
|
e
|
|
lukket e i fe, tre, ett.
|
ė
|
|
hævet e (mellem e og i): V. Telem. trē̇.
|
ę
|
|
aabent e i hest, men.
|
ə
|
|
dunkelt e, alm. østl. vīsə, līkə, hū´sə Huset; səu̇ Sau.
|
ə
|
|
østerdalsk dybere Varietet af ə: Tønsetsk fəsk Fisk.
|
i
|
|
lukket i i Is, vid, Vidd.
|
ı
|
|
aabent i i dansk og vestl. fisk, eng. fish; alm. Tvelyd ęı, nęı.
|
ï
|
|
Mellomlyd af i og y: sī̈ł̣ Syl, Hall., Solør; Tvelyd öï, höï.
|
ı̣
|
|
tilbagetrukket i, russ. pol. y, Meldal trı̣̄, mı̣̄l.
|
o
|
|
alm. nordisk lukket o i god, Sko.
|
o
|
|
europæisk (tydsk) lukket o, mellem o og å, tydsk gross, Sohn, Telem. sōn Tinn, Tuddal o. fl.
|
ǫ
|
|
aabent å, eur. aabent o, tydsk Gott, svensk blott, godt, østnorsk (om Kristiania) godt, alm. graatt = ɡrǫtt.
|
ȯ
|
|
|
ȯ
|
|
|
u
|
|
|
u
|
|
|
u̇
|
|
|
ů
|
|
|
ü
|
|
|
y
|
|
|
y
|
|
|
ẏ
|
|
|
æ
|
|
|
ø
|
|
|
ö
|
|
|
œ
|
|
|
ø
|
|
|
ö
|
|
|
œ
|
|
|
Medljod
b
|
alm. b i bu, stabbe.
|
ʙ
|
halvt stemmeløst b, mellem b og p, ɡāʙa øvre Mandalen, Dalerne (Jæderen), svęiʙa Nordre og Indre Helgeland.
|
ƀ
|
aandende b, mellem b og v, spansk b i bien vel, beber drikke: stuƀu Stue, maaske i det Nordenfjeldske (usikkert).
|
d
|
alm. d i du.
|
ᴅ
|
halv stemmeløst d, mellem d og t, ɡāᴅa Gade, øvre Mand., Dalerne (Jæd.), oveᴅᴅuɡ N. og I. Helg.
|
ḍ
|
kakuminalt d, (tilbagetrukket mod Gavehvælvet), østl. hāṛ´ḍu har du.
|
ḍ
|
supradentalt d, (mod Gummerne), østl. Bymaal hāṛ´ḍu har du.
|
ᶁ
|
palatalt d (Sammensmeltning med j): oplandsk og n.fjeldsk ǫᶁᶁ, ǫᶁd Odd, vestl. liᶁᶁja ligge.
|
ð
|
aandende d som i Oldn., Isl., eng. the, søndmørsk tīð Tid, bīðə bie.
|
f
|
alm. f i få, skaffe.
|
ɡ
|
alm. g som i gaa, god.
|
ɢ
|
halv stemmeløst g, mellem g og k, vēɢa Uge, øvre Mand., Dalerne (Jæderen), bęɢɢətō N. og I. Helg.
|
ᶃ
|
palatalt g foran i (naar det ikke bliver j): gis Lokkenavn til Grisen.
|
?
|
Forkortelse af ᶁj eller Mellemlyd af ᶁ og ᶃ med j, vesl. li??a for liᶁᶁja, Sæt. ?ęnni gjerne.
|
ǥ
|
aandende g, østerd. o. n.fjeldsk dāǥ, skōǥ, haǥ´ǥəł̣.
|
?
|
labialt aandende g, østerd. o. fl. da?, ha?´?əł̣, Mellemlyd av ǥ og w.
|
h
|
alm. Aandelyd i hār; bruges for stemmeløs Vokal i N. Gbr. ɡǫht godt, miht mit, tahkə takke, tahp Tap osv. Bruges ogsaa sammesat med Kons. for at udtrykke Pustelyd, som hl. Se under de Bogstaver, hvormed det er sammensat.
|
j
|
alm. j i ja.
|
Kjeldor
- Storm, Joh. (Johan): Kortere Ordliste med Forklaring af Lydskriften. Utg. [s.n.]. Kristiania. 1884.