Norvegia er ei norsk ljodskrift uppfunni av Johan Storm (1836–1920).
Sjølvljod
|
|
Utgreiding av Johan Storm
|
| ɑ
|
dybt a, alm. østlandsk i ja, takk.
|
| a
|
dybeste a, svensk a i matsal, ja, i Solør, Hedm. o. fl.
|
| ɑ̇
|
høit a, dansk og vestnorsk i mann.
|
| ɑ̈
|
mellem æ og a, engelsk a i man, østnorsk ällə, stäbbə.
|
| ɒ
|
eng. u i but; Mellemlyd af a, å, ø: kɒ̄ł̣ Kul, fɒł̣k Folk, bɒllə Bolle, N. Smaal.
|
| ɑ̊
|
alm. norsk lukket aa i gaa; sjeldnere i ɡrått, åttə.
|
| å
|
eng. aw i law, aabnere end å, Telem. ā̊r Aar.
|
| e
|
lukket e i fe, tre, ett.
|
| ė
|
hævet e (mellem e og i): V. Telem. trē̇.
|
| e
|
aabent ę i hest, men.
|
| ə
|
dunkelt e, alm. østl. vīsə, līkə, hū´sə Huset; səu̇ Sau.
|
| ə
|
østerdalsk dybere Varietet af ə: Tønsetsk fəsk Fisk.
|
| i
|
lukket i i Is, vid, Vidd.
|
| ı
|
aabent i i dansk og vestl. fisk, eng. fish; alm. Tvelyd ęı, nęı.
|
| ï
|
Mellomlyd af i og y: sī̈ł̣ Syl, Hall., Solør; Tvelyd öï, höï.
|
| ı̣
|
tilbagetrukket i, russ. pol. y, Meldal trı̣̄, mı̣̄l.
|
| o
|
alm. nordisk lukket o i god, Sko.
|
| o
|
europæisk (tydsk) lukket o, mellem o og å, tydsk gross, Sohn, Telem. sōn Tinn, Tuddal o. fl.
|
| ǫ
|
aabent å, eur. aabent o, tydsk Gott, svensk blott, godt, østnorsk (om Kristiania) godt, alm. graatt = ɡrǫtt.
|
| ȯ
|
|
| ȯ
|
|
| u
|
|
| u
|
|
| u̇
|
|
| ů
|
|
| ü
|
|
| y
|
|
| y
|
|
| ẏ
|
|
| æ
|
|
| ø
|
|
| ö
|
|
| œ
|
|
| ø
|
|
| ö
|
|
| œ
|
|
Medljod
| b
|
alm. b i bu, stabbe.
|
| ʙ
|
halvt stemmeløst b, mellem b og p, ɡāʙa øvre Mandalen, Dalerne (Jæderen), svęiʙa Nordre og Indre Helgeland.
|
| ƀ
|
aandende b, mellem b og v, spansk b i bien vel, beber drikke: stuƀu Stue, maaske i det Nordenfjeldske (usikkert).
|
| d
|
alm. d i du.
|
| ᴅ
|
halv stemmeløst d, mellem d og t, ɡāᴅa Gade, øvre Mand., Dalerne (Jæd.), oveᴅᴅuɡ N. og I. Helg.
|
| ḍ
|
kakuminalt d, (tilbagetrukket mod Gavehvælvet), østl. hāṛ´ḍu har du.
|
| ḍ
|
supradentalt d, (mod Gummerne), østl. Bymaal hāṛ´ḍu har du.
|
| ᶁ
|
palatalt d (Sammensmeltning med j): oplandsk og n.fjeldsk ǫᶁᶁ, ǫᶁd Odd, vestl. liᶁᶁja ligge.
|
| ð
|
aandende d som i Oldn., Isl., eng. the, søndmørsk tīð Tid, bīðə bie.
|
| f
|
alm. f i få, skaffe.
|
| ɡ
|
alm. g som i gaa, god.
|
| ɢ
|
halv stemmeløst g, mellem g og k, vēɢa Uge, øvre Mand., Dalerne (Jæderen), bęɢɢətō N. og I. Helg.
|
| ᶃ
|
palatalt g foran i (naar det ikke bliver j): gis Lokkenavn til Grisen.
|
| ?
|
Forkortelse af ᶁj eller Mellemlyd af ᶁ og ᶃ med j, vesl. li??a for liᶁᶁja, Sæt. ?ęnni gjerne.
|
| ǥ
|
aandende g, østerd. o. n.fjeldsk dāǥ, skōǥ, haǥ´ǥəł̣.
|
| ?
|
labialt aandende g, østerd. o. fl. da?, ha?´?əł̣, Mellemlyd av ǥ og w.
|
| h
|
alm. Aandelyd i hār; bruges for stemmeløs Vokal i N. Gbr. ɡǫht godt, miht mit, tahkə takke, tahp Tap osv. Bruges ogsaa sammesat med Kons. for at udtrykke Pustelyd, som hl. Se under de Bogstaver, hvormed det er sammensat.
|
| j
|
alm. j i ja.
|
Kjeldor
- Storm, Joh. (Johan): Kortere Ordliste med Forklaring af Lydskriften. Utg. [s.n.]. Kristiania. 1884.